Historie

Historie

Udpluk fra vores lange og minderige historie:

Boldklubben Orient startede 1. maj 1932 og deres første regnskab lød på en udgift på 61,12 kr. og en indtægt på 63,39 kr. = et overskud på 2,79 kr. Kontigentet var dengang 50 øre pr. måned 0ver 14 år og 35 øre under 14 år. I 1933 opnåede de 3 point i 15 turneringskampe og målscoren var på 14-86.

Motionsklubben "De gamle drenge" fra 14. oktober 1932 havde aldersgrænse 30 år som minimum og med max. 30 på holdet. Hvid skjorte med lange ærmer og lange hvide bukser var deres dragtregler.

Image

Islev kvindelige Gymnastikforening blev oprettet 8 dage senere, da damerne ikke ville stå tilbage for herrerne. Her var dragtreglerne, mørke dragter, lange mørke strømper og sorte spartasko. Senere da unge piger kom med, forlangte disse hvide dragter.

Allerede et halvt år efter oprettelserne blev de to gymnastikforeninger enige om at slå sig sammen til Islev Gymnastikforening, og i 1936 anførte medlemstallet sig til 54.

Men så kom krigen og besværet med at få lokaler osv. Nu blev det så aktuelt at gå sammen yderligere og Boldklubben Orient og Islev Gymnastikforening slog sig i januar 1941 sammen under Gynmastik- og Idrætsforeningen Orient, og havde tilsammen 300 medlemmer.

G.I.F. Orient har gennem tiderne haft mange jern i ilden. Som boldklub i 1930´erne havde vi både brydning og badminton på programmet.

I 1971 kom svømning på programmet. Bueskydning og musikgarden har også kørt et par år. Motionscenter med aerobics, vægt- og maskintræning har også været på programmet.

Petanque er en aktivitet som fungerer lidt i yderkanten, men som alle køres af Orient´s ledere.

I 1982 kom vores flotte klubhus til....

Du kan læse den komplette historie frem til 2007 her...


I 2007 har vi nu 1898 aktive samt 72 passive medlemmer. Sidste år blev der udsendt 942 fødselsdagskort, og der uddeltes 157 årskrus.

Vi kan i 2007/2008 fejre at vi har haft Orienthuset i 25 år, som bliver brugt meget flittigt.

På generalforsamlingen i 2011 oplyste formanden i sin beretning for 2010 at der nu er 1697 medlemmer, heraf 1005 tilskudsberettigede.
I  2010 udsendtes 1001 fødselsdagskort, og siden Svend Petersen for 10 år siden overtog kartoteket har han sendt 10.202 kort.
Regnskabet for 2010 rundede for første gang i Orients historie 2 mio. kroner. 

Du kan læse den komplette historie fra 2007 og frem til 2016 her...


Orient har 1.592 medlemmer, heraf 1.041 tilskudsberettigede. Orient fyldte 85 i 2017 og det blev fejret i Orienthuset den 6. maj med smørrebrød til de fremmødte.
På dagen blev Susanne Hansen, gymnastikinstruktør i Orient gennem mere end 40 år, samt tidligere formand for gymnastikafdelingen, udnævnt til æresmedlem af Orient.
Fra Arvins mindefond uddeltes 9 legater á 500 kr.

Du kan læse den komplette historie fra 2017 og frem til 2019 her...

ORIENTHUSET

Ved Sportspladsen 14

2610 Rødovre